Udlejning af boliger - den udsolgte bog er igen på lager i en ny og opdateret udgave

BESTIL BOGEN HER


Den praktiske og letforståelige guide for udlejere er blevet genoptrykt i en opdateret version og kan derfor igen købes fra vores hjemmeside. 

Bogen "Udlejning af boliger" blev udgivet for første gang i oktober 2022, hvor den hurtigt blev en succes blandt vores medlemmer. Vi måtte melde "alt udsolgt", men efter en lettere revidering er den nu igen på lager. 

Bogen guider læseren gennem de vigtige dele af lejeretten. I letlæselige vendinger, og uden for mange juridiske begreber, får du konkrete anbefalinger og anvisninger til at udfylde en lejekontrakt og meget mere.

Bogen indeholder desuden et nyttigt opslagsværk med forklaringer og definitioner på lejerettens termer. 

Opdateret til nyeste satser

Bogen indeholder i alle kapitler en række satser og datoer – både som generel oplysning i teksten, men også i de mange eksempler, som bogen indeholder. 

I forbindelse med genoptrykket er alle satser og datoer blevet gennemgået og opdateret, så tekst og eksempler indeholder 2025-satser og datoer. Samtidig er eventuelle tidligere småfejl, f.eks. trykfejl i et eksempel eller i en anbefaling blevet rettet, forklarer en af bogens tre forfattere Ramin Salek:

”Det kunne f.eks. være størrelsen på gebyret for at indbringe en sag for huslejenævnet, forfaldsdatoen for huslejebetaling i alle årets 12 måneder, hvornår udlejer kan fremsende et påkravsbrev for manglende betaling af husleje eller lign.” 

Forfatterne har gennemgået samtlige bogens kapitler og kontrolleret, om der er kommet nævneværdige ændringer henset til ny praksis eller lovgivning, så det er en fuldt opdateret guide til dagens udlejermarked.

Bestil bogen inden den bliver udsolgt

Som medlem af Danske Udlejere kan du købe bogen for kr. 195,- ekskl. moms. Du er velkommen til at hente bogen på vores kontor i Aarhus. Hvis du ønsker at få den tilsendt koster det kr. 39,- ekskl. moms i forsendelse.

Forfattere: Patrick Viggo Møller, Daniel Skov og Ramin Salek
Bogen er udgivet i samarbejde med Danske Udlejere og EjendomDanmark.

Hvornår modtager jeg min bog?

Vi sender din bog afsted, når fakturaen er betalt. Hvis du selv ønsker at afhente bogen, skal du huske at medbringe en kvittering for betalingen.

 

Medlemspris (ekskl. moms):

Kr. 195,00


Pris ikke-medlemmer (ekskl. moms):

Kr. 245,00 

Nyt oplag på lager

"Bogen er skrevet på et letforståeligt sprog, og den giver helt konkrete anvisninger og anbefalinger til, hvordan man udfører de forskellige discipliner inden for lejeloven"

Keld Frederiksen
Formand ved Danske Udlejere

Udlejning Af Boliger 2 Udgave 2025 Forside Danske Udlejere Png.Jpg

 

Udfyld venligst faktureringsoplysningerne

For at opnå den reducerede medlemspris, skal du logge ind øverst til højre på siden, før du bestiller.


Udfyldes kun, hvis bogen skal sendes til et firma