Invitation til erfaringsudvekslingsmøde
Danske Udlejere inviterer alle formænd og bestyrelsesrepræsentanter fra de lokale medlemsforeninger til et erfaringsudvekslingsmøde, hvor vi deler idéer, viden og løsninger på fælles udfordringer.
Vi håber, at alle formænd og bestyrelsesmedlemmer vil prioritere at deltage, så vi får repræsenteret alle medlemsforeninger med hver deres erfaringer og idéer.
Formålet med mødet er at:
-
Dele erfaringer og gode idéer på tværs af medlemsforeningerne
-
Styrke vores samarbejde og netværk
-
Drøfte, hvordan vi bedst kan støtte hinanden i de daglige og fremtidige udfordringer
Vi vil blandt andet tage fat i nedenstående spørgsmål:
-
Hvem tager over, når de nuværende ildsjæle træder tilbage?
-
Hvordan engagerer vi yngre udlejere i bestyrelsesarbejde, huslejenævn og som boligdommere?
-
Hvordan kan Danske Udlejere bedst hjælpe og understøtte jeres lokale arbejde?
For at kvalificere debatten har vi inviteret Lasse F. Petersen fra Ingerfair, én af Danmarks førende eksperter i frivillighed og engagement, til at inspirere og facilitere samtalen.
Program:
-
16.00 - Servering af kaffe og kringle
-
16.10 - Velkomst ved Keld Frederiksen, formand i Danske Udlejere
-
16.25 - Foredrag og debat
"Hvordan lykkes vi med generationsskifte og rekruttering af yngre frivillige?" ved Lasse F. Petersen, Ingerfair -
17.55 - Opsamling og afrunding
-
18.00 - Kort pause
-
18.10 - Indlæg
"Temperaturen på boligpolitikken på Christiansborg" ved Helle Juhler-Verdoner, fagchef ved DI Ejendom -
18.40 - Indlæg og debat
"Hvordan kan Danske Udlejere bedst støtte jer lokalt?" ved Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere -
19.00 - Middag og uformelt netværk.
Praktisk info:
-
Vi sender et debatoplæg pr. mail til alle deltagere forud for mødet
-
Gratis parkering ved Scandic Opus
-
Kurset er gratis for alle formænd og øvrige repræsentanter fra bestyrelserne i de lokale medlemsforeninger.
Forplejning
-
Vi serverer kaffe og kringle ved kursets start
-
Lækker aftensmad i hyggelige omgivelser.
Tilmeldingsfrist tirsdag den 28. oktober 2025
Vi skal senest have din tilmelding tirsdag den 28. oktober, men send gerne din tilmelding allerede i dag.
Tilmeldingsformular
Horsens
Scandic Opus Horsens
Egebjergvej 1
8700 Horsens
Tirsdag den 04.11.2025
kl. 16:00 til kl. 19:30
For alle
Gratis for alle udlejere
Ledige pladser: 75 ud af 100
INDLÆGSHOLDERE PÅ MØDET
Keld Frederiksen, formand i Danske Udlejere
Lasse F. Petersen, partner og konsulent i Ingerfair
Helle Juhler-Verdoner, fagchef i DI Ejendom
Michael Preetzmann, direktør Danske Udlejere